Karnaughkort udlæsning
Karnaughkort kan især bruges til at reducere det boolske udtryk, så man nemmere kan vurdere, hvilke gates man har brug for, for at få et givent resultat. Dette gør man ved at lave udsløjfninger på sit karnaughkort.
Udsløjfninger kan laves, hvis man har værdier på 1, som er ved siden af hinanden, i enten et kvadrat eller rektangel. Som det ses på billedet til højre er der lavet 3 udsløjfninger. Den samme boks må gerne anvendes flere gange, som de også bliver på billedet. Man kan bruge disse sløjfer til at lave boolske udtryk. Som det ses i A-sløjfen er det kun A, som er konstant og den booleske værdi er derfor A. På samme måde foregår det i B-sløjfen hvor B er den eneste konstant og har derfor den booleske værdi B. Alt i alt har vi så nu det booleske udtryk F = A + B. Vi mangler dog C-sløjfen og ligesom de andre steder er C nu konstant og derfor bliver det endelige udtryk for dette karnaughkort F = A + B + C.
I ovenstående tilfælde er alle konstanterne 1, men hvis man ser på det næste billede, har vi et eksempel hvor ikke alle konstante er 1. Som det ses må en sløjfe gerne gå ud over kanten. Sløjfen der går fra venstre til højre side har C som en konstant som er 1, mens A også er konstant, men er 0. Derfor er denne sløjfe Inverteret A * C. Det omvendte er for sløjfen der går fra toppen og ned til bunden har konstant C, som er nul og denne gang er A = 0, men stadig konstant. Derfor bliver denne A* Inverteret C og derfor bliver den samlede:
(Inverteret A * C) + (A * Inverteret C)
I det første eksempel vil der dog være en nemmere måde at finde det boolske udtryk. Nemlig ved noget der hedder en 0-udsløjning. Dette er hvor man samler alle felter med værdierne 0, i stedet for felterne med værdien en som i en 1-udsløjfning. De samme regler gælder for en 0-udsløjfning som for en 1-udsløjfning. Derfor kan eksempel laves som det ses på billedet til højre. Det ses at det kun er et felt, så det vil sige at både A, B og C er konstante. Derfor skal de alle multipliceres med hinanden, og da de alle er 0, skal de alle inverteres. Den eneste forskel på en 0- og 1-udsløjfning er at F skal negeres ved en 0-udsløjfning, som den er blevet på billedet til højre.
Som det ses nedenunder kan man vha. nogle regneregler bevise at resultatet for 1-udsløjfningen og 0-udsløjfningen er det samme. Den første regneregel går ud på at man kan flytte negeringen fra F og sætte den over til udtrykket i stedet for. Se nedenstående billede for videre forklaring af omregningen:
