<?xml version="1.0"?>
<feed xmlns="http://www.w3.org/2005/Atom" xml:lang="da">
	<id>https://www.htxarduino.dk/index.php?action=history&amp;feed=atom&amp;title=Kombinatorisk_logik</id>
	<title>Kombinatorisk logik - Versionshistorie</title>
	<link rel="self" type="application/atom+xml" href="https://www.htxarduino.dk/index.php?action=history&amp;feed=atom&amp;title=Kombinatorisk_logik"/>
	<link rel="alternate" type="text/html" href="https://www.htxarduino.dk/index.php?title=Kombinatorisk_logik&amp;action=history"/>
	<updated>2026-05-23T23:21:36Z</updated>
	<subtitle>Versionshistorie for denne side i HTX Arduino</subtitle>
	<generator>MediaWiki 1.45.1</generator>
	<entry>
		<id>https://www.htxarduino.dk/index.php?title=Kombinatorisk_logik&amp;diff=4537&amp;oldid=prev</id>
		<title>Bar med 4. nov. 2022, 19:16</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://www.htxarduino.dk/index.php?title=Kombinatorisk_logik&amp;diff=4537&amp;oldid=prev"/>
		<updated>2022-11-04T19:16:01Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;&lt;/p&gt;
&lt;table style=&quot;background-color: #fff; color: #202122;&quot; data-mw=&quot;interface&quot;&gt;
				&lt;col class=&quot;diff-marker&quot; /&gt;
				&lt;col class=&quot;diff-content&quot; /&gt;
				&lt;col class=&quot;diff-marker&quot; /&gt;
				&lt;col class=&quot;diff-content&quot; /&gt;
				&lt;tr class=&quot;diff-title&quot; lang=&quot;da&quot;&gt;
				&lt;td colspan=&quot;2&quot; style=&quot;background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;&quot;&gt;← Ældre version&lt;/td&gt;
				&lt;td colspan=&quot;2&quot; style=&quot;background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;&quot;&gt;Versionen fra 4. nov. 2022, 21:16&lt;/td&gt;
				&lt;/tr&gt;&lt;tr&gt;&lt;td colspan=&quot;2&quot; class=&quot;diff-lineno&quot; id=&quot;mw-diff-left-l6&quot;&gt;Linje 6:&lt;/td&gt;
&lt;td colspan=&quot;2&quot; class=&quot;diff-lineno&quot;&gt;Linje 6:&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;br&gt;&lt;/td&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;br&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;For at arbejde med et [[Logisk kredsløb]] kan man anvende forskellige logiske teknikker, hvor det normalt går ud på at lave [[Logisk Reduktion]], for at simplificere kredsløbet mest muligt. De fleste teknikker tager udgangspunkt i [[Boolesk Algebra]], der er en matematisk gren, der handler om binære tilstande. Der findes en række regneregler for logiske udtryk, hvor et specielt udtryk er [[De Morgan]], som angiver en speciel måde at reducere på. Man kan også anvende [[Karnaughkort]], hvor specielt teknikken til [[Karnaughkort udlæsning]] er vigtig. Det giver en bestemt optimeret måde at reducere på, eller man kan anvende [[Automatisk reduktion]], hvis man mere er til det. En speciel gren er at lave [[NAND-reduktion]] eller [[NOR-reduktion]], der går ud på at reducere kredsløbet ikke til færrest mulige gates, men færrest mulige gates af een type.&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;For at arbejde med et [[Logisk kredsløb]] kan man anvende forskellige logiske teknikker, hvor det normalt går ud på at lave [[Logisk Reduktion]], for at simplificere kredsløbet mest muligt. De fleste teknikker tager udgangspunkt i [[Boolesk Algebra]], der er en matematisk gren, der handler om binære tilstande. Der findes en række regneregler for logiske udtryk, hvor et specielt udtryk er [[De Morgan]], som angiver en speciel måde at reducere på. Man kan også anvende [[Karnaughkort]], hvor specielt teknikken til [[Karnaughkort udlæsning]] er vigtig. Det giver en bestemt optimeret måde at reducere på, eller man kan anvende [[Automatisk reduktion]], hvis man mere er til det. En speciel gren er at lave [[NAND-reduktion]] eller [[NOR-reduktion]], der går ud på at reducere kredsløbet ikke til færrest mulige gates, men færrest mulige gates af een type.&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td colspan=&quot;2&quot; class=&quot;diff-side-deleted&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot; data-marker=&quot;+&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;&lt;ins style=&quot;font-weight: bold; text-decoration: none;&quot;&gt;&lt;/ins&gt;&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td colspan=&quot;2&quot; class=&quot;diff-side-deleted&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot; data-marker=&quot;+&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;&lt;ins style=&quot;font-weight: bold; text-decoration: none;&quot;&gt;{{Logik-begreber}}&lt;/ins&gt;&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;br&gt;&lt;/td&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;br&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;[[Kategori:Kategori]]&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;[[Kategori:Kategori]]&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;/table&gt;</summary>
		<author><name>Bar</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://www.htxarduino.dk/index.php?title=Kombinatorisk_logik&amp;diff=2594&amp;oldid=prev</id>
		<title>Bar: 1 version importeret</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://www.htxarduino.dk/index.php?title=Kombinatorisk_logik&amp;diff=2594&amp;oldid=prev"/>
		<updated>2022-10-22T19:12:10Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;1 version importeret&lt;/p&gt;
&lt;table style=&quot;background-color: #fff; color: #202122;&quot; data-mw=&quot;interface&quot;&gt;
				&lt;tr class=&quot;diff-title&quot; lang=&quot;da&quot;&gt;
				&lt;td colspan=&quot;1&quot; style=&quot;background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;&quot;&gt;← Ældre version&lt;/td&gt;
				&lt;td colspan=&quot;1&quot; style=&quot;background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;&quot;&gt;Versionen fra 22. okt. 2022, 21:12&lt;/td&gt;
				&lt;/tr&gt;&lt;tr&gt;&lt;td colspan=&quot;2&quot; class=&quot;diff-notice&quot; lang=&quot;da&quot;&gt;&lt;div class=&quot;mw-diff-empty&quot;&gt;(Ingen forskel)&lt;/div&gt;
&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;&lt;/table&gt;</summary>
		<author><name>Bar</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://www.htxarduino.dk/index.php?title=Kombinatorisk_logik&amp;diff=2593&amp;oldid=prev</id>
		<title>htx_&gt;Bar med 20. aug. 2013, 22:14</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://www.htxarduino.dk/index.php?title=Kombinatorisk_logik&amp;diff=2593&amp;oldid=prev"/>
		<updated>2013-08-20T22:14:21Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;b&gt;Ny side&lt;/b&gt;&lt;/p&gt;&lt;div&gt;Den kombinatoriske logik handler om digitale kredsløb, hvor man for hver kombination på indgangene kan sige præcist hvilken kombination udgangen har - der er ikke hukommelse i kombinatorisk logik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Grundlæggende så består den kombinatoriske logik af [[Gates]], hvor de forskellige grundtyper er [[Inverter-gate]] eller [[NOT-gate]], [[AND-gate]] og [[OR-gate]]. Ud fra disse 3 gates kan man danne [[NAND-gate]]s, [[NOR-gate]]s, [[XOR-gate]]s, og [[XNOR-gate]]s, som hver kan have en simpel kombinatorisk funktion.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved at sætte flere gates sammen, så kan man danne mere komplekse kombinatoriske kredsløb. Det kan være et kredsløb der løser et bestemt kombinatorisk udtryk, eller det kan være en af flere kredsløb, som har en mere generel karakter som [[Binær Adder]], [[Binær comperator]] eller [[Logisk Dekoder]]. Man kan også med kombinatorisk logik lave en form for [[Logisk blokering]] - dette kan også indeholde [[sekventiel logik]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For at arbejde med et [[Logisk kredsløb]] kan man anvende forskellige logiske teknikker, hvor det normalt går ud på at lave [[Logisk Reduktion]], for at simplificere kredsløbet mest muligt. De fleste teknikker tager udgangspunkt i [[Boolesk Algebra]], der er en matematisk gren, der handler om binære tilstande. Der findes en række regneregler for logiske udtryk, hvor et specielt udtryk er [[De Morgan]], som angiver en speciel måde at reducere på. Man kan også anvende [[Karnaughkort]], hvor specielt teknikken til [[Karnaughkort udlæsning]] er vigtig. Det giver en bestemt optimeret måde at reducere på, eller man kan anvende [[Automatisk reduktion]], hvis man mere er til det. En speciel gren er at lave [[NAND-reduktion]] eller [[NOR-reduktion]], der går ud på at reducere kredsløbet ikke til færrest mulige gates, men færrest mulige gates af een type.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Kategori]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>htx_&gt;Bar</name></author>
	</entry>
</feed>