Bar: /* Udviklingsboard */

2022-12-08T09:43:00Z

Udviklingsboard

← Ældre version		Versionen fra 8. dec. 2022, 11:43
Linje 16:		Linje 16:
	Der er også dele i denne beskrivelse, der bygger på de generelle egenskaber der er for PIC'en, og der hvor beskrivelsen ikke slår til, må man fordybe sig i databladet for PIC'en.		Der er også dele i denne beskrivelse, der bygger på de generelle egenskaber der er for PIC'en, og der hvor beskrivelsen ikke slår til, må man fordybe sig i databladet for PIC'en.

	Databladet for PIC'en ligger i vores [https://www.holstebro-htx.dk/el/komp.php samling af datablade] som dækker de fleste ~~aktve~~ komponenter vi arbejder med.		Databladet for PIC'en ligger i vores [https://www.holstebro-htx.dk/el/komp.php samling af datablade] som dækker de fleste aktive komponenter vi arbejder med.
	\|}		\|}
	[[Image:dia-2550.png\|PIC18F2550 Udviklingsboard]]<br />		[[Image:dia-2550.png\|PIC18F2550 Udviklingsboard]]<br />

Bar: /* Udviklingsboard */

2022-12-08T09:39:36Z

Udviklingsboard

← Ældre version		Versionen fra 8. dec. 2022, 11:39
Linje 16:		Linje 16:
	Der er også dele i denne beskrivelse, der bygger på de generelle egenskaber der er for PIC'en, og der hvor beskrivelsen ikke slår til, må man fordybe sig i databladet for PIC'en.		Der er også dele i denne beskrivelse, der bygger på de generelle egenskaber der er for PIC'en, og der hvor beskrivelsen ikke slår til, må man fordybe sig i databladet for PIC'en.

	Databladet for PIC'en ligger i vores [~~http~~://htx~~-elev.ucholstebro~~.dk/~~?p=42~~ samling af datablade] som dækker de fleste aktve komponenter vi arbejder med.		Databladet for PIC'en ligger i vores [https://www.holstebro-htx.dk/el/komp.php samling af datablade] som dækker de fleste aktve komponenter vi arbejder med.
	\|}		\|}
	[[Image:dia-2550.png\|PIC18F2550 Udviklingsboard]]<br />		[[Image:dia-2550.png\|PIC18F2550 Udviklingsboard]]<br />

Bar: /* Strømforsyning */

2022-11-15T09:14:19Z

Strømforsyning

← Ældre version		Versionen fra 15. nov. 2022, 11:14
Linje 286:		Linje 286:
	som bevirker at spædingen glattes ud. (bliver mere		som bevirker at spædingen glattes ud. (bliver mere
	jævn.)		jævn.)

			{{PIC}}

	[[Kategori:PIC-type]]		[[Kategori:PIC-type]]

Bar: 1 version importeret

2022-11-15T07:09:08Z

1 version importeret

← Ældre version	Versionen fra 15. nov. 2022, 09:09
(Ingen forskel)

_htx>Bar: Oprettede siden med 'PIC18F2550 er en lidt ældre PIC type, men som også indeholder mange faciliteter, den er dog lidt dyr på grund af sin alder. Vi har valgt at arbejde med den, fordi den anv...'

2013-08-19T21:40:09Z

Oprettede siden med 'PIC18F2550 er en lidt ældre PIC type, men som også indeholder mange faciliteter, den er dog lidt dyr på grund af sin alder. Vi har valgt at arbejde med den, fordi den anv...'

Ny side

PIC18F2550 er en lidt ældre PIC type, men som også indeholder mange faciliteter, den er dog lidt dyr på grund af sin alder. Vi har valgt at arbejde med den, fordi den anvendes i en brænder som kan fungere på MAC, som er beskrevet ved [[UsbPicProg]]. Det er en 28 bens PIC, hvor de 22 ben kan bruges mere eller mindre som IO og et kan kun være input.

Som pinout antyder, så kan den meget mere:

[[Image:pic18F2550.PNG|left|PIC18F2550 Pinout]]

==Udviklingsboard==
{|
|-
|[[Image:Cpu18F2550.png|left|PIC18F2550 Udviklingsboard]]<br />
''Layoutet for PIC18F2550 Udviklingsboard''
|valign="top"|'''Dette board er endnu ikke implementeret.''' En del af denne beskrivelse bygger på det viste [[udviklingsboard]], der er en del af en serie udviklet ved Holstebro HTX, for at gøre de forskellige PIC-typer lettere tilgængelige.

Udviklingsboardet er lagt ud i [[:kategori:eagle|Eagle]] med schematic og board liggende i en [[Media:Cpu18F2550.zip|zip-fil]], der kan fremstilles som enkelt-sidet print, dog med enkelte lus.

Der er også dele i denne beskrivelse, der bygger på de generelle egenskaber der er for PIC'en, og der hvor beskrivelsen ikke slår til, må man fordybe sig i databladet for PIC'en.

Databladet for PIC'en ligger i vores [http://htx-elev.ucholstebro.dk/?p=42 samling af datablade] som dækker de fleste aktve komponenter vi arbejder med.
|}
[[Image:dia-2550.png|PIC18F2550 Udviklingsboard]]<br />
''Diagram over PIC18F2550 Udviklingsboard''

==Fordeling af port-ben==
De fire porte er fordelt som følgende tabel viser (Port E har kun et ben, der ligger i stikket med PortC:

===Port A - Stik SV1===
{| class="wikitable"
|-
!Ben!!Digital!!Analog!!Funktion
|-
|1||RA0||AN0||Digital, Analog, Comperator, Prog. Data
|-
|2||RA1||AN1||Digital, Analog, Comperator, Reference, Prog. Clock
|-
|3||RA2||AN2||Digital, Analog, Timer 0 Clock, Interrupt, Comperator out
|-
|4||RA3||AN3||Digital, Analog,
|-
|5||RA4|| - ||Digital, Analog, Timer 1 Gate, Oscillator
|-
|6||RA5||AN4||Digital, Analog, Timer 1 Clock, Oscillator
|-
|7||RA6|| - ||Digital, Oscillator / Krystal
|-
|8|| - || - ||Not connected
|-
|9||+5V|| - ||+ 5V - Forsyning
|-
|10||GND|| - ||Stel - Forsyning
|}

===Port B - Stik SV2===
{| class="wikitable"
|-
!Ben!!Digital!!Analog!!Funktion
|-
|1||RB0||AN12||Digital, Analog
|-
|2||RB1||AN10||Digital, Analog
|-
|3||RB2||AN8||Digital, Analog
|-
|4||RB3||AN9||Digital, Analog
|-
|5||RB4||AN11||Digital, Analog
|-
|6||RB5|| - ||Digital
|-
|7||RB6|| - ||Digital
|-
|8||RB7|| - ||Digital
|-
|9||+5V|| - ||+ 5V - Forsyning
|-
|10||GND|| - ||Stel - Forsyning
|}

===Port C og E - Stik SV3===
{| class="wikitable"
|-
!Ben!!Digital!!Analog!!Funktion
|-
|1||RC0|| - ||Digital
|-
|2||RC1|| - ||Digital
|-
|3||RC2|| - ||Digital
|-
|4||RE3|| - ||Digitalt input, '''Bemærk det er port E''' Reset, Programmeringsspænding
|-
|5||RC4|| - ||Digital, USB
|-
|6||RC5|| - ||Digital, USB
|-
|7||RC6|| - ||Digital, Transmit Asynkron
|-
|8||RC7|| - ||Digital, Receive Asynkron
|-
|9||+5V|| - ||+ 5V - Forsyning
|-
|10||GND|| - ||Stel - Forsyning
|}

==Digitale I/O ben==
Port A har 7 digitale ben, der er betegnet RA0 til RA6 der kan være både input og output. Port B har 8 digitale ben RB0 til RB7, der alle kan være både input og output. Port C har 7 digitale ben, der er betegnet RC0 til RC2 og RC4 til RC7, der alle kan være både input og output. Port E har kun et ben RE3 der kun kan være input. Benet sidder i stikket sammen med Port C

===Ben B6 og ben B7===
Disse
ben
bliver,
udover
at
blive
brugt
som
output
af
PIC’en,
som
forbindelse
til
PIC-brænderen
gennem
6-bens
stikket,
når
der
skal
brændes
nu
kode
på
PIC’en.
Derfor
er
disse
ben
også
sårbare
overfor
indgående
signaler,
som
kommer
fra
andet
elektronik
tilsluttet
disse
ben.
Derfor
er
de
hver
beskyttet
med
en
modstand.
Så
tilslutning
1
og
2
på
stik
1,
har
en
formodstand,
så
de
vil
opføre
sig
ensmule
anderledes
en
tilsvarende
tilslutninger
på
det
andet
stik.

Men
derudover
virker
ben
B6
og
B7,
som
styrestrøm
for
hver
deres
transistor,
som
åbner
for
forbindelse
til
stel
for
to
lysdioder
med
formodstande,
som
er
tilsluttet
hver.

==Analoge input==
De ben der er benævnt AN0 til AN4 og AN8 til AN12 er analoge input, der hver kan måle enten i området 0-5V (ved 5V forsyning) eller i området 0 til Vref (ben 12). Dvs.: RA0, RA1, RA2, RA3, RA5, RB0, RB1, RB2, RB3, RB4. Disse har også navnene
AN0-AN4 og AN8-AN12.

Målingen giver et 10 bit tal, ved at man angiver hvilken kanal man vil måle på, starter konverteringen og aflæser tallet, når konverteringen er slut, så man kan kun måle en kanal ad gangen, men det er relativt hurtigt at gøre, så det betyder ikke det store.

==Reset og Programmeringsspænding==
Ben 4 i Port C stikket (RE3) har to specielle funktioner.

Den ene er angivet ved VPP, der betyder at der skal kredsen have programmeringsspænding, når man skal brænde et nyt program ind i den.

Den anden er at man kan resette kredsen ved hjælp af et eksternt signal, så koden starter forfra. Denne funktion har vi normalt slået fra, så den bare gør det internt når der kommer strøm på kredsløbet.

==Programmerings-ben==
ICSPDAT og ICSPCLK er de to ben der modtager koden når PIC'en skal have brændt ny kode ind. Det ene har også noget funktion omkring Ultra low power ....

==Indbyggede countere/timere==
Der er to indbyggede countere, der kan sættes op enten som counter fra T0CKI og T1CKI, eller fra en fast frekvens, så de kan virke som timere - alle kan tilkobles [[interrupt]].

Timer 0 / counter 0 er 8 eller 16 bits, så den kan kun tælle til 65535.
Timer 1 / counter 1 er 16 bits, så den kan tælle til 65535. Den kan kobles op, så T1G bestemmer om den skal tælle eller ej.
Timer 2 kan kun kobles som timer, og er også begrænset til 8 bit, så den kan kun tælle til 255.
Timer 3 / counter 3 er 16 bits, så den kan tælle til 65535.

==Hardware interrupt==
INT-benene kan sættes til [[Interrupt]], så programmet kan reagere meget hurtigt, selvom koden er i gang med noget andet.

==Puls-bredde output==
En lidt speciel måde at angive et analogt output på er ved at sætte et outputben højt i en %-del af tiden og lavt i resten af tiden, så hvis det f.x. er højt i 40% af tiden, så vil det give 2V ud gennemsnitligt.

Pulse width modulation er en måde at simulere
en spænding, ved et digitalt output. Det fungerer
sådan, at selvom outputtet enten 0V eller 5V,
så kan man ved atlave kortere eller længere
impulser af det høje output, lave noget der
praktisk fungere som en spænding imellem 0V og
5V. Typisk kan PWM have en værdi/spænding mellem
0 og 255, hvilket svarer til 8bit. Jo
hurtigere impulserne kommer efter hinanden, jo mere ”flydende”
vil spænding blive. Så hvis det er en
PIC med hurtig frekvens af instruktioner, så vil
spændingen opleves mere jævn. Man kan med en
kondensator el. Jævne ekstra ud, selvom det i
de fleste tilfælde ikke er nødvendigt. En pære
eller diode, vil ihvertfald opleves, som lysende jævnt,
ved brug af [[PWM]].

==EEPROM==
I PIC'en er der en [[EEPROM]], det står for en Electrically Erasable Programmable Read Only Memory, altså en hukommelse der normalt kun kan læses, men som er programmerbar og som kan slettes elektrisk.

Det er samme princip som flash-hukommelse, og har den gode egenskab, at indholdet huskes også efter en strømafbrydelse, modsat [[RAM]], hvor indholdet forsvinder, hvis strømmen har været væk.

Der er 256 bytes EEPROM i denne PIC.

==Oscillator==
Som vi normalt kobler PIC'en op, så arbejder den med 4 MHz, der deles ned, så en maskininstruktion tager 4 svingninger, altså 1us. På OSC1 og OSC2 er det muligt at koble en resonator eller et krystal på, som enten kan få den til at arbejde hurtigere (op til 20 MHz), hvis kodetiden betyder noget, eller man kan få den til at arbejde langsommere, hvis man vil spare på strømmen.

På dette udviklingsboard er der ikke gjort plads til en resonator, da de fleste applikationer klarer sig fint med 4 MHz.

==Strømforsyning==
Printet kan få strøm fra to forskellige kilder.
Det kan altså enten være PIC--brænderen der forsyner
printet med 5.0V (standard for USB). Den anden
mulighed er via en eksternstrømfosynings adapter,
som vi kender fra mange andre elektroniske apparater
derhjemme. Den har en Spændingsregulerende IC, som sørger
for at ligemeget om spænding er lidt over
5V fra den eksterne kilde, så vil printet
og PIC’en kun få 5V. Hvis den får
væsentlig mere en 5V kan den blive meget
varm eller brænde af. Den har adskillige kondensatorer,
som bevirker at spædingen glattes ud. (bliver mere
jævn.)

[[Kategori:PIC-type]]

PIC18F2550 - Versionshistorie

Bar: /* Udviklingsboard */

Bar: /* Udviklingsboard */

Bar: /* Strømforsyning */

Bar: 1 version importeret

_htx>Bar: Oprettede siden med 'PIC18F2550 er en lidt ældre PIC type, men som også indeholder mange faciliteter, den er dog lidt dyr på grund af sin alder. Vi har valgt at arbejde med den, fordi den anv...'