PIC-type
Der findes rigtigt mange forskellige PIC-typer med hver deres egenskaber.
PIC-typer på Holstebro HTX
Der findes rigtigt mange PIC-typer, også ud over dem som Microchip fremstiller, men på Holstebro HTX bruger vi hovedsageligt 4 typer:
- PIC12F675 der har 8 ben: 1 input, 5 I/O og forsyning.
- PIC16F684 der har 14 ben: 1 input, 11 I/O og forsyning.
- PIC16F690 der har 20 ben: 1 input, 17 I/O og forsyning.
- PIC16F628 der har 18 ben: 1 input, 15 I/O og forsyning.
Ud over det har vi nogle lidt ældre typer, der skal have en resonator eller et krystal (taktgiver) på for at kunne fungere:
- PIC16F84 der har 18 ben: 13 I/O, 2 til taktgiver, 1 til reset og forsyning.
- PIC16F877 der har 40 ben: 33 I/O, 2 til taktgiver, 1 til reset og 4 til forsyning.
Muligheder i PIC typerne
De forskellige PIC-typer vi anvender har forskellige ting indbygget, og kan derfor bruges til forskellige formål. Den nedenstående tabel giver en oversigt over hvad de forskellige typer kan.
| PIC-nr | IO-ben | Program k word | RAM Byte | EEPROM Byte | Int. OSC | AD | Timer 8-bit | Timer 16-bit | USART | Comp | PWM | 
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 12F675 | 6 | 1 | 64 | 128 | 4MHz | 4 | 1 | 1 | - | 1 | 0 | 
| 16F684 | 12 | 2 | 128 | 256 | 8MHz | 8 | 2 | 1 | - | 2 | 1-4 | 
| 16F690 | 18 | 4 | 256 | 256 | 8MHz | 12 | 2 | 1 | 1 | 2 | 1-4 | 
| 16F877 | 33 | 8 | 368 | 256 | 4MHz | 8 | 2 | 1 | 1 | 0 | 2 | 
| 16F628 | 16 | 2 | 224 | 128 | 4MHz | 0 | 2 | 1 | 1 | 2 | 1 | 
| 16F84 | 13 | 2 | 68 | 64 | - | 0 | 1 | 0 | - | 0 | 0 | 
PIC-typer der kan brændes af PICkit 2
PICkit 2 er lavet til at kunne brænde mange forskellige typer PIC-kredse, og faktisk også nogle forskellige andre typer kredse. Den totale liste kan findes på microchips hjemmeside som Liste over PIC-typer som PICkit 2 kan brænde.
PIC familier
De forskellige PIC-typer er inddelt i familier efter den arkitektur der er inden i PIC'en.
De typer vi anvender er fra 8-bits PIC.
Der findes også 16-bits, og 32 bits, der selvfølgelig har langt større regnekraft, men som også er mere komplicerede at arbejde med.
Historien bag PIC'en
Kan i første omgang læses på wikipedia.
| PIC | |
|---|---|
| PIC-Typer | PIC16F84 - PIC12F675 - PIC16F628 - PIC16F684 - PIC16F690 - PIC16F877 - PIC18F2550 | 
| Programmeringsbegreber | Maskinkode - Mikrocontroller | 
| Programmeringsmiljø | PIC-brænder - UsbPicProg - Analog indgang - ICSP |