Udviklingsboard
Til de gængse PIC-typer på Holstebro HTX er der udviklet udviklingsboards, så man kan starte med at programmere direkte på det rå udviklingsboard, men også sådan at man kan udvikle elektronik til det og tilslutte det.
Tilsvarende er der lavet for Atmels microcontrollere, hvor de boards der er fremstillet følger de fleste af de samme principper.
Tilslutningsporte
En PIC har en eller flere porte, og på de udviklede udviklingsboards er der lavet en standard for hvordan en port ser ud.
Portene tilsluttes i 10-benede stik, der ser ud som følger:
De 10 ben i porten er fordelt som følger:
| Ben | Funktion | Beskrivelse |
|---|---|---|
| 1 | Pin 0 | Programmerbart I/O ben |
| 2 | Pin 1 | Programmerbart I/O ben |
| 3 | Pin 2 | Programmerbart I/O ben |
| 4 | Pin 3 | Programmerbart I/O ben |
| 5 | Pin 4 | Programmerbart I/O ben |
| 6 | Pin 5 | Programmerbart I/O ben |
| 7 | Pin 6 | Programmerbart I/O ben |
| 8 | Pin 7 | Programmerbart I/O ben |
| 9 | + 5 V | + 5 V forsyning fra boardets regulator/USB-port |
| 10 | Stel | Stel det er reference for alle signaler og + 5 V |
Alt efter PIC-typen er det ikke sikkert at der er ben til alle 8 I/O ben, men de holder positionen i stikket.
Til nogle af PIC udviklingsboards er der lavet snitflade-beskrivelse og monteringsvejledning
| PIC16F684 | snitflade | monteringsvejledning |
ICSP-Port til Brænding
ICSP står for In Circuit Serial Programming, Det er altså den port man brænder et nyt program ind i PIC'en med. Det betyder at normalt 3 af PIC-benene er konfigureret lidt specielt.
Det ene ben kan kun være input, da det skal kunne få en programmeringsspænding på 12,6V ind i kredsen.
Da det er udelukkende til Input, så anvendes det ben til testformål med kontakten på udviklingsboardet, men det kan også anvendes som normalt input.
De to andre ben skal man passe lidt på med, da de skal kunne sende signaler ind i PIC'en, når den skal programmeres.
På udviklings-boardene der det løst ved at sætte modstande i serie med de ben, inden de kommer ud til stikket, så man kan slutte hvad som helst til stikket, uden at det forhindrer at man kan programmere kredsen.
Det er normalt også de to ben der har lysdioder på, så man kan lave lidt test på dem.
ISP-port på AVR microcontrollere
Til Atmels microcontroller boards er der anvendt den ISP programmeringsport der sidder på Arduinoen, som er et 6 polet fladkabel stik.
Som på PIC'en anvender man nogle port-ben til at programmere microcontrolleren med. Det er reset-benet, som typisk ikke vil kunne anvendes til andet end reset. Ud over det er der 3 andre ben, som kan anvendes som generelle I/O i det program man lægger ned i microcontrolleren, men man skal bare være opmærksom på hvad man slutter til disse ben - hvis de f.x. er kortsluttet til stel, så kan man ikke programmere microcontrolleren.
Man kan teste ens programmer mens den sidder sammen med Arduinoen, men man skal være opmærksom på at den elektronik der sidder inde i arduinoen stadig er i kredsløbet. Der er bl.a. koblet en LED til et af benene man programmerer med, så når microcontrollerens ben sætter et højt output der, så vil lysdioden lyse. Samtidigt kan der være problemer med f.x. at måle med et analogt signal på benet.
Hvilke muligheder har man med en strømforsyning?
Der er i vores el teknik lokale, generelt 3 muligheder for strømforsyning. Vi har USB porten igennem vores computere, en DC strømforsyning samt en adapter.
USB porten: En USB port kan maksimalt levere 5 volt og 0,5 A. Dette giver selvfølgelig nogle begrænsninger, hvis man nu f.eks. skal bruge en større strømforsyning. Det er derimod rigtig nemt at arbejde med, da du faktisk kan give PIC boardet strøm, ved hjælp af samme program som du bruger til at brænde på den.
DC strømforsyning: De strømforsyninger vi har inde i vores lokale kan maksimalt levere 15 volt og 3 A. Dette gør, at man kan arbejde med nogle kredsløbe der måske kræver lidt mere strøm. Ulempen er dog at man kan risikere at brænde det hele af. Denne mulighed er dog den sværeste at sætte til, da man skal forsyne f.x. ind gennem et portstik. Den mest besværlige.
Adapter: Denne kan maksimalt levere 12 volt og 0,5 A. Fordelen ved denne mulighed, er at hvis man skal præsentere sit produkt, så er det meget nemmere bare at kunne sætte en adapter i stikkontakten og så direkte ind i kredsløbet. Ulempen er så at den ikke kan levere lige så meget som en DC strømforsyning.
Forsyning til Atmel boards
De udviklingsboards der er lavet til Atmels microcontrollere er lidt forskellige, men man vil altid kunne anvende de to muligheder:
USB porten via Arduinoen Her forsynes gennem ISP-porten med de ulemper der er ved det, nemlig at Arduinoens elektronik stadig kan belaste de ben der programmeres igennem.
DC strømforsyning Her kan man forsyne ind gennem portstikket. Det er en lidt mere besværlig tilgang, og man har selv ansvaret for at man ikke slutter noget forkert til (vender man forsyningen kan udviklingsboardet brænde af), men det giver så den fordel at man f.x. kan få microcontrolleren til at arbejde på f.x. 3.3V.
Hvad kan kontakten og de tre lysdioder på PIC-boardet?
LED 1: Den lyser altid når printet er tilsluttet en strømforsyning, ligemeget om det er gennem PIC-‐brænderen eller gennem en ekstern strømforsyning.
Både kontakten og lysdioderne kan bruges til test formål. Kontakten kan bestemme hvornår der skal løbe en høj strøm igennem kredsløbet og hvornår der skal løbe en lav igennem. Derved kan man ved at trykke på knappen styre hvad der sker i kredsløbet.
De to dioder kan lyse, og derved vise om der kommer et højt signal på et af benene. Samt de kan bruges til at teste ens kodning. De har også den funktion at de flimrer ved programmeringen af PIC'en
Ekstra komponenter på Atmel boards
I de skrabede versioner er der kun en kontakt til reset, da det ben normalt ikke anvendes til andet ud over programmering.
Så er der som standard en power-lysdiode, der blot kan indikere at der er strøm til boardet.