Polling
Princippet i polling er meget simpelt, og det hænger sammen med den måde man opbygger sit styresystem i JAL.
Styresystemet er baseret på at man looper hurtigt rundt, helst så hurtigt, at brugeren ikke opdager at der er en ventetid.
Det at polle er så at man hver gang man kommer rundt i loopet, så spørger med de ting man skal holde øje med, om der er sket en ændring. Det kan være om der er tastet på en tast, om der er sket noget på en indgang, om der er kommet noget seriel kommunikation eller hvad der nu er vigtigt i programmet.
Ideen i polling sammen med det simple styresystem er, at brugeren ikke ser at der spørges på mange ting efter hinanden, men at det ser ud som om tingene foregår samtidigt.