Prog Shield RFID-læser


RFID læseren kan læse RFID-tags af den gamle 125 kHz type, der kan fås som både kort nøglebrikker.
På HTX Holstebro har vi to forskellige typer, der har lidt forskellig opførsel.
Software
Til softwaren anvendes standard biblioteket Software Serial[1]
Der er lavet to små testprogrammer, der dels tilpasser sig hardwaren (Rx og Tx er bytte på de to moduler), og som også tager højde for de forskellige ting der sendes fra de to moduler. Begge programmer ligger i denne ZIP-fil.
- RFID-Serial1.ino passer til ATS125KRW
- RFID-Serial2.ino passer til RDM6300
Anvendelsen af softwaren
Som alle andre biblioteker skal der sættes de grundlæggende ting op for at kontakte biblioteket og definere
#include <SoftwareSerial.h>
SoftwareSerial rfid(8, 9); // RX, TX - er omvendt ved ATS125KRW
Inde i setup() skal der sættes gang i to serielle port ved hjælp af begin-metoderne som vist her:
void setup() {
Serial.begin(9600);
rfid.begin(9600);
Serial.println("RFID reader Serial Monitor");
Serial.println();
}
I loop() printes de karakterer der modtages fra modulet, og der kan tolkes lidt på det, alt efter typen.
void loop() {
if (rfid.available()) {
byte ch = rfid.read();
Serial.write(ch);
Serial.print(" ");
}
}
Layout
RFID modulets placering på programmerings-shieldet kan ses her:
![]()
Placering af RDM6300 - hvis det er ATS125KRW er placeringen lidt forskudt
Referencer
- ↑ Software Serial beskrevet på Arduinos side