Prog Shield Ultralyd Afstand

Ultralys-afstandsmåleren er lavet med en 40 kHz Højtaler, der udsender en puls, og en mikrofon der måler hvornår pulsen kommer tilbage. Selve modulet er beskrevet her under Afstand.
OBS - OBS
Modulet er ikke tilpasset Shieldet, og kræver et lille "Hack".
Man skal bøje benene bagud, for at stikforbindelsen kommer til at passe ned over GPS1 - Måleren placeres ud fra printet med ultralyd-sensorerne opad, som det er skitseret nederst på siden.
Software
Eksemplet der er gennemgået her ligger i denne ZIP-fil. Der er kun anvendt indbyggede funktioner fra Arduino-bibliotekerne.
Anvendelsen af softwaren
Benene der anvendes til kommunikation med modulet defineres som følger:
// Ben definitioner til Programmerings-Shieldet
int trigPin = 9;
int echoPin = 8;
Inde i setup() skal der initialiseres ben og seriel-forbindelsen som vist her:
void setup() {
// Setup af Ben
pinMode(trigPin, OUTPUT);
pinMode(echoPin, INPUT);
// Serielt output
Serial.begin(9600);
}
I loop() foretages målingen af afstanden som en tidsmåling af pulsen i mikrosekunder. Dette sker med følgende kode:
void loop() {
// Lav en kort triggerpuls på trig-benet
digitalWrite(trigPin, HIGH);
delayMicroseconds(20);
digitalWrite(trigPin, LOW);
// Mål pulslængden på echo-benet
long duration = pulseIn(echoPin, HIGH);
// Udskriv resultatet
Serial.println(duration);
// Vent til ekkoet er døet ud
delay(500);
}
Koden udfører følgende:
- En kort triggerpuls der starter modulets måling
- En måling af puls-længden i mikrosekunder
- Udskrift af resultatet
- Et delay, der sikrer at ekkoet fra den måle puls er døet hen, så der ikke laves fejl-måling i næste gennemløb af loop()
Hardware
Modulet kan skaffes på nettet [1], også til noget lavere priser.
Specifikationer for HC-SR04
Specifikationerne er fra databladet[2] for HC-SR04. Afstandsområdet er ikke helt fast, det afhænger af de fysiske forhold.
| Forsynings spænding | 5V DC |
| Krævet forsynings-strøm | < 2mA / 15mA |
| Vinkel-spredning på måling | < 15° |
| Afstands område | 2 cm – 400 cm |
| Opløsning på afstand | 0.3 cm |
Layout
Ultralyd afstandsmålerens placering på programmerings-shieldet kan ses her:
![]()
Placering af Ultralyd afstandsmåler
Referencer
- ↑ Købsside for HC-SR04 ved miniinthebox.com
- ↑ Et datablad for HC-SR04 Der findes sikkert mange versioner