Breadboard
Et Breadboard (også kaldet fumlebræt) er designet til at opbygge simple kredsløb uden at lodde.
Det oprindelige udtryk stammer fra den tidlige elektronik-tid, hvor man lavede simple kredsløb ved at slå søm i et skærebræt, og lodde komponenterne på sømhovederne.
Det nuværende breadboard er noget simplere at anvende, da man blot kan stikke komponentbenene ned i hullerne, hvor der så er et net af forbindelser.
Der findes forskellige størrelser, men et meget anvendt format et følgende:
Udseende af typisk Breadboard med 2 x 30 rækker
Forbindelserne i et Breadboard
Nede i Breadboardet får komponenterne forbindelse med nogle metalskinner, der forbinder hullerne i en bestemt struktur.
Der er typisk en eller to baner på hver side, som har forbindelse hele vejen hen gennem breadboardet. De er ofte markeret med + og -.
Inde omkring midten ligger der forbindelser den modsatte vej, som går ud fra midten af breadboardet.
Dette er illustreret herunder.
Forbindelserne i et typisk Breadboard markeret med sorte streger
En anden type breadboard er fotograferet herunder.
Foto af en anden type Breadboard
For at vise hvordan forbindelserne er lavet, er der herunder vist et billede fra undersiden af breadboardet, hvor beskyttelsen er delvist pillet af.
Det ovenstående Breadboard fotograferet fra bunden, med beskyttelsen fjernet
Opbygning af opstillinger på Breadboard
Layoutet af Breadboardet er lavet ud fra at IC'er kan monteres i midten af breadboardet, så man får mange muligheder for forbindelser
Placeringen af en IC i en del af et breadboard
Herunder er vist hvordan man kan koble en opstilling op på et breadboard. Opstillingen er tegnet i www.TinkerCad.com, der i skrivende stund er et gratis værktøj fra Autodesk. Der ligger flere muligheder her, men dette kan tegnes inde under Circuits.
En opstilling på breadboard koblet sammen med en Arduino UNO
Kredsløbet der er bygget på breadboard er en simpel transistor, der driver en lysdiode, som vist på diagrammet herunder.
Diagram over ovenstående opstilling på breadboard
Komponenter der typisk anvendes sammen med Breadboard
Breadboards kan naturligvis anvendes generelt, men de bliver meget brugt sammen med Arduino Hardware, hvor der også omtales nogle af de andre ting, det er en fordel at have for at komme i gang.
Elektronik Montage | |
---|---|
Hardware | Breadboard - Hulprint - Lodning - Arduino Hulprint - Printudlæg - Layout - Printfremstilling - Kinaprint - Apparatdesign |