Arduino Prototype Print
Prototype printet er designet til at koble en Arduino sammen med en opstilling, som stammer fra et Breadboard. Meningen med at montere en opstilling på print er at gøre opstillingen mere stabil.
Printet er designet efter en Arduino UNO R3 som vist i figur 1. Printet kan også bruges sammen med en Arduino UNO R2, ved at montere mindre stik, som beskrevet nederst på siden.
Figur 1. Arduino UNO R3 board.
Opbygning af printet
Printet er fremstillet i Kina, og kommer i paneler med 8 print i hver som vist i figur 2. Printene kan let brækkes fra hinanden uden brug af værktøj.
Figur 2. Prototype print med 8 stk. i et panel.
Når man skal montere andre komponenter på printet er det vigtig at udnytte den måde banerne ligger på printet.
Banernes forløb kan ses som de blå baner på figur 3.
Figur 3. Banernes layout på prototype printet.
Printet er fremstillet som enkeltsidet print, så der kan kun loddes på loddesiden af printet. Alle huller er boret med 1mm, så man kan komme ud for at skulle bore huller op til enkelte komponenttyper. Alle afstande er holdt til at være 2,54 mm moduler, så benafstanden passer med de fleste IC'er og nogle stik.
Det normale layout for et Breadboard kan ses på figur 4, markeret med de mørke baner.
Figur 4. Prototype printets del der svarer til et Breadboard.
Uden for Breadboard-delen er der baner til Arduinoen, så man kan forbinde til alle dens ben. Det er vist i figur 5.
Figur 5. Prototype printets del der forbinder til Arduinoen.
Ud over disse baner er der tilføjet lidt ekstra baner og huller, som også kan anvendes i opbygningen af et kredsløb.
Stikforbindelse til Arduinoen - Stabelbare stik
Den mest fleksible måde at forbinde Arduinoen med prototype printet er at anvende stabelbare stik.
I figur 6 er der vist hvordan stikkene ser ud inde de monteres i printet.
Figur 6. Prototypeprint med løse stabelbare stik.
Stikkene kan købes i Danmark fx ved cypax.dk eller i Kina ved aliexpress.com
Stikkene placeres i printet som vist i figur 7. Bemærk at benene skal være på loddesiden af printet.
Figur 7. Prototypeprint med stabelbare stik inden de loddes.
Når man lodder de stabelbare stik fast, så er det en fordel at være meget opmærksom på, at benene sidder helt vinkelret på printet.
Det kan være en fordel at lodde et ben på stikket og så rette stikket op mens man varmer lodningen, og får den fikseret rigtigt mens lodningen størkner.
Det loddede print kan ses i figur 8.
Figur 8. Prototypeprint med stabelbare stik der er loddet.
Når stikkene er loddet korrekt, så kan benene passe ned i en Arduino som vist i figur 9.
Figur 9. Prototypeprint med stabelbare stik monteret på en Arduino UNO R3.
Stikforbindelse til Arduinoen - Lavet med Pinrække
Denne måde at forbinde til Arduinoen er lidt sværere at lave, og den giver ikke mulighed for yderligere forbindelser til Arduinoen.
Pinrækker fås normalt i længder på 20 eller 40 ben, og man skal så brække dem i passende længder til stikkene.
I figur 10 ses printet og en pinrække med 40 ben.
Figur 10. Prototypeprint med en løs pinrække
Pinrækkerne i de rigtige størrelser placeres på loddesiden af printet som vist i figur 11.
Figur 11. Prototypeprint med pinrækkerne placeret løst i printet
Når man skal lodde pinrækken er det nemmest at gøre inden man sætter andre komponenter i prototypeprintet.
Printet lægges fladt på et bord med loddesiden opad og stikkene sættes i med de lange ben ned i printet.
En rigtig god ide er at starte med at lodde et ben, og så rette stikket op, så det sidder vinkelret på printet, inden man lodder resten af benene.
Figur 12. Prototypeprint med pinrække, hvor første ben er loddet
Herefter loddes alle ben, som det ses i figur 13.
Figur 13. Prototypeprint med pinrække, hvor alle ben er loddet
Når pinrækkerne er loddet skal plastdelen på stikket klemmes ned imod lodningerne, som det kan ses i figur 14. Det kan gøres ved at klemme den hårdt ned i en Arduino UNO
Figur 14. Prototypeprint med pinrække, hvor plasten er klemt rigtigt ned
Printet kan nu monteres på Arduinoen som det kan ses i figur 15.
Figur 15. Prototypeprint med pinrække monteret på en Arduino
Overvejelser ved opbygning af kredsløbet
Når man opbygger sit kredsløb på prototype boardet, så kan man følge den måde kredsløbet er opbygget på Breadboard, men man skal være opmærksom på at Arduinoen skal sidde lige under printet.
Der er dele af Arduinoen, som kan komme tæt på prototype-printet, specielt USB-stikket, der har en metalkappe, som vil kunne kortslutte til det kredsløb man laver på prototypeprintet.
En anden ting, der kan blokere er ISCP stikket, hvor der dog er bedre plads.
Den sidste ting er DC-stikket, men da det typisk er i plast, så vil det sjældent være et problem.
Disse ting er markeret på figur 16.
Figur 16. Kritiske områder på prototypeprintet
Stabling af flere print
Hvis man ikke kan have sin opstilling på et prototypeprint, så er der muligheden for at man kan stable flere print, hvis man anvende de stabelbare stik.
Printene stables som vist i figur 17.
Figur 17. To Prototypeprint stablet oven på hinanden
Tilpasning ved Arduino UNO R2
Hvis man ønsker at anvende en Arduino UNO R2 som vist i Figur 18, så skal man montere stik med færre ben, for at det passer i printet.
Figur 18. Arduino UNO R2
Der skal anvendes 2 stk 6 polede stik og 2 stk 8 polede stik, der monteres som vist i figur 19.
Figur 19. Layout til en Arduino UNO R2 med angivelse af ben-antal
| Elektronik Montage | |
|---|---|
| Hardware | Breadboard - Hulprint - Lodning - Arduino Hulprint - Printudlæg - Layout - Printfremstilling - Kinaprint - Apparatdesign |