Fasemodellen
Fasemodellen repræsenterer en struktureret måde at løse software opgaver på. I stedet for bare at begynde at skrive kode, skal man først analysere og definere hvad systemet skal kunne. Dernæst designer man systemet og først derefter begynder man at skrive kode (Det svarer til at man tegner og beregner en bygning, inden man begynder at lægge sten).
Fasemodellen - også kaldet vandfaldsmodellen
Fasemodellen kaldes også vandfaldsmodellen ud fra den betragtning, at en fase skal afsluttes, inden man påbegynder den næste. Man skal således kende alle kravene, inden man påbegynder designet. Fordelen ved dette er, at man får lavet en konstruktion og et fundament, som kan bære den samlede løsning. Desuden kan man, når man kender alle kravene, lave en plan for det samlede system, og dermed også lave en pris og indgå en aftale omkring leverance af systemet. Ulempen er, at modellen er meget statisk. Når først specifikationerne er defineret er det dyrt at ændre dem. Desuden er der ikke så megen bruger involvering i processen. Man risikerer at bruge år på at udvikle et system, for derefter at finde ud af, at systemet ikke passer til brugernes behov (set mange gange i forbindelse med udvikling af større offentlige systemer).
I forbindelse med vandfaldsmodellen anvendes der ofte milepælsplanlægning, hvor hver fase afsluttes med en milepæl. I det følgende beskrives de aktiviteter og de dokumenter som hver fase indeholder.