Diagram
Et diagram eller elektrisk/kredsløbs-diagram er en simplificeret metode til at fremvise et elektrisk kredsløb. Metoden er en standard og er indført, for at få en standard-metode, som kan bruges verdenen over. Systemet er lavet, fordi der skal være en standardiseret metode. Så det er muligt for en tekniker, i hvilken som helst del af verdenen af lave et kredsløb.
Symbolforklaring
Der findes to forskellige "symbol-systemer", et US og et ikke-US system.
US-systemet
Til højre ses US-systemet, som jeg ikke vil komme nærmere ind på.
Ikke-US systemet
Set fra oven. Første symbol, er symbolet for en Kondensator. Kondensatoren forkortes oftest til C, som kommer fra det engelske ord Condensator. Andet symbol, er symbolet for en Modstand. Modstand forkortes oftest til R, som kommer fra det engelske ord Resistance. Tredje symbol, er symbolet for en Spole. Spole forkortes til L. Fjerde symbol er en Diode. Diode forkortes oftest til D, som kommer fra ordet diode. Femte symbol er en Transistor. Transistor forkortes oftest til T, som kommer fra ordet transistor. Til sidst er der symbolerne for volt- og amperemeter. Voltmeter Amperemeter Der findes mange flere symboler, end dem jeg har vidst her. Derfor er der valgt, kun at tage de allermest brugte symboler med på billedet.
Forbindelser/ledninger
At optegne ledninger kan være en helt videnskab i sig selv, især når ledninger skærer hinanden, nedenfor er der en illustration af de forskellige systemer.
Første linje. Linje 1 er en gammel metode, der formentlig ikke bliver brugt længere. 1a er en forbindelse, og 1b er uden forbindelse. Anden linje. Linje 2 er en metode, som stadig oftest ses brugt endnu, selvom den egentlig ikke er den officielle metode længere. Her ses prikken, som markerer at der er forbindelse i 2a, og i 2b er der bare en skæring, men ingen markering for en forbindelse. Tredje linje. Linje 3 er det nyeste system, som dog alligevel nærer stor lighed med systemet ovenover. I 3a er der forbindelse, og i 3b er der ingen forbindelse
Opbygning af et diagram
Når man optegner et diagram, er det vigtigt at huske på, at selve diagrammet skal være så simpelt som muligt. Der er mange måder til, at sørge for at selve optegningen bliver så simpel som muligt. Hvis man skal have et diagram, der er optegnet så simpelt som muligt og er så let at læse som muligt, så er der flere ting som man skal tænke over.
Man skal altid sørge for, at ledningerne er optegnet så simpelt som muligt. Dvs. at der skal være lige linjer, og knæk/kurver skal markeres så tydeligt som overhoved muligt. Ikke rette linjer gør som regel et diagram uoverskueligt, og ledninger kommer til at se rodet ud, og bliver svært at læse for en anden.
Man skal altid prøve på at undgå ledninger der krydser hinanden, og hvis det ikke kan undgås, så skal man forsøge på at nedsætte antal af steder, hvor ledninger krydser. Man skal altid være opmærksom på, hvordan man markerer ledninger der krydser eller er forbundet. En ledning der løber henover en anden markeres oftest bare, som to streger der krydser hinanden. Hvorimod en forbindelse markeres som regel med en prik i det punkt, hvor skæringen finder sted.
Man skal sørge for at nummerere tingene i kredsløbet. Et godt eksempel er modstande, man skal altid sørge for ikke bare at kalde alle modstandene for R, men derimod bruge R1, R2, R3 osv. Dette gør det hele langt mere overskueligt, og der kan i eksemplet bare skrives ved siden af, hvor mange ohm hver modstand er på. Hvis man i et projekt har flere diagrammer som ligger på hvert sit board, så kan det være en god ide at nummerere det første board med R101, R102 osv. Det næste board kan man nummerere R201, R202, R203 osv. På denne måde kan man se på komponentnummeret hvilket board en komponent hører til.