Ikke inverterende forstærker
Ovenfor ses en ikke inverterende forstærker.
Den har de samme modstande som en inverterende forstærker, men der er en klar forskel. Forskellen er at R1 sidder ind på den inverterende indgang på forbindelsen mellem spændingsdeleren og stel. Hvorimod den sidder på inputtet og hen til den inverterende indgang i en inverterende forstærker.
Inputtet føres her ind på den ikke inverterende indgang af operationsforstærkeren, og da der ligger den samme spænding på begge indgange, så ligger indgangsspændingen også hen over R1, men dannet af udgangen af oprationsforstærkeren.
Da der ikke løber strøm i indgangen af operationsforstærkeren, så er det samme strøm der løber i R1 og R2, og dermed bliver spændingen over R2 til forholdet mellem de to modstand.
Udgangsspændingen bliver summen af spændingen over de to modstande, hvilket giver forholdet mellem de to modstande (spændingen over R2) og 1 lagt til (spændingen over R1).
Forstærkning
Indgangsmodstanden
Indgangen på den ikke inverterende forstærker er ind på den positive indgang af operationsforstærkeren.
Da der ikke løber nogen strøm i en indgang på en operationsforstærker (i hvert fald meget lidt), så vil indgangsmodstanden være meget høj.
Spændingsfølgeren
En speciel version af den ikke inverterende forstærker er en spændingsfølger, der som navnet sig bare følger indgangsspændingen.
Kredsløbet er lavet ved at sætte R2 = 0 og R1 til uendelig, så man får følgende kredsløb:
Spændings-forstærkningen er 1
Formålet med kredsløbet er at strømforstærkningen er tæt på uendelig, da den ikke trækker nogen strøm i indgangen (ideelt set), og den kan levere en strøm på udgangen, mens den holder udgangs-spændingen fast, på grund af tilbagekoblingen.