Diode
En diode er en komponent, som ensretter et signal ved at lade strøm passere i én retning, og yde stor modstand den anden vej.
Dioden er umiddelbart et simpelt komponent, men er ofte ret kritiske i et elektrisk apparats funktion.
Dioder findes i flere forskellige former, fx LEDer. Denne side vil dog kun forklare "normale" dioder. [1] [2]
Funktion
Standard dioder har to sider/ender; En Anode og en Katode. Strøm som kommer fra anodens side vil kunne passere igennem dioden med meget lav modstand, mens strøm fra katodens side vil blive blokeret totalt. Dette ensretter signalet, så strøm kan passere i den ønskede retning. Flere dioder kan sættes sammen til at ensrette flere signaler. Dette er kendt som ensretterkoblinger, og disse kan skaffes som specifikke dele.[1] [3]
Materiale
Det brugte materiale i en diode har stor betydning for dens output. En teoretisk perfekt diode vil kunne overføre hele signalet. Problemet er bare, at dioden altid vil yde en lille modstand pga. de materialer, som dioderne er lavet af.
Dette skal man huske at tage højde for i elektriske systemer, da det reducerer mængden af volt der bliver sendt igennem systemet.
En tabel fra den danske wikipedia siger:
- Silicium ca. 0,7 volt. (evt. infrarøde dioder).
- Germanium ca. 0,2 volt.
- Indiumfosfid ca. 1,2 volt (røde lysdioder og laserdioder).
- Galliumnitrid ca. 3,6 volt (blå og hvide lysdioder og laserdioder).
- Selen baserede ca. ? volt.[4]
Beregning
Se LED#Beregning af beskyttelses modstand
Identifikation
Fysisk
Standard dioder er små komponenter, som i størrelse minder om en modstand. De har dog ikke farvekoder, og kan generelt variere i udseende.
Der findes dioder med anderledes udseende, fx. med elektronrør.
Katoden er altid markeret på dioden med en lille ring til den side, hvorpå katoden ligger, og derved den retning, som strøm kan passere.
Pro Electron kode
På hver diode findes der en kode, som bruges til at identificere dioden. Den består af to bogstaver, efterfulgt af en komponent-kode. Det første bogstav står for hvilket materiale der er brugt:
- A = Germanium
- B = Silicium
- C = Halvledere som galliumarsenid med et båndgab på 1,3eV eller mere
- D = Halvledere med et båndgab mindre end 0,6eV (sjældent benyttet)
- R = Enheder uden PN-overgange, f.eks. fotoledende celler
og det andet for den generelle funktion af dioden:
- A = Laveffekt
- B = Kapacitetsdiode
- X = Multiplier
- Y = Ensretter
- Z = Zener
Eksempel:
- AA-series germanium laveffekts dioder (e.g.: AA119)
- BA-series silicon laveffekts dioder (e.g.: BAT18 Silicon RF Switching Diode)
- BY-series silicon ensretter diodes (e.g.: BY127 1250V, 1A rectifier diode)
- BZ-series silicon zener diodes (e.g.: BZY88C4V7 4.7V zener diode)[4][5]
I et diagram
På et diagram er en diode illustreret med en trekant, som har en spids der går ind i en lige streg (se illustrationen øverst på siden.
Et par nemme huskeregler er:
- Strømmen vil gå i "pilens" retning.
- Hvis diodesymbolet vendes, så stregen er til venstre, så vil katode-siden ligne et K, og anode-siden ligne et A, der ligger ned.
Gode referencer
Denne side illustrerer et kredsløb med en AC-kilde, en diode og en modstand, og hvilket output det giver. Grafen nederst viser, hvordan at strøm en retning får lov at passere, mens strøm fra den modsatte bliver blokeret. Den viser også, at der bliver ydet en modstand ved dioden.
Der er en god beskrivelse af diodeprincippet på denne side
Du kan finde datablad for dioder på denne side, under dioder-sektionen.
Kilder
- ↑ 1,0 1,1 http://elektronik.systime.dk/index.php?id=109
- ↑ Farnells element14 beskrivelse på engelsk
- ↑ Rasmussen, Egon. Analog Teknik, 3. udgave. ISBN978-87-7881-575-0
- ↑ 4,0 4,1 http://da.wikipedia.org/wiki/Diode
- ↑ http://da.wikipedia.org/wiki/Pro_Electron