Zenerdiode
En zenerdioden er i modsætningen til en konventionel diode bygget til godt at kunne lede strøm den modsatte vej uden at gå i stykker. En normal diode vil blokere for spændingen, indtil den overskrider den maksimale spænding, hvilket medfører at den går i stykker - dette kan resulterer i at den sprænger. En zenerdiode kan derimod godt lade spænding passerer hvis den overstiger en given grænseværdi, uden at gå i stykker. Hvis den pågældende zenerdiode har en værdi på fx 2,4 volt, vil den ikke lade spændingen passerer før den overstiger 2,4 volt. Bemærk at zenerdioden også skal kunne klare den angivne effekt. Normale værdier er 400mW og 1,3W - den eksakte værdi kan findes i det pågældende datablad.[1]
Aflæsning
En zenerdiode udskiller sig fra en normal diode, ved at den typisk har printet enten BZX... eller BZY... på den. Derudover står dens maksimal spænding på den, hvorimod en normal diodes maksimal spænding typisk kun står i databladet.[1]
Benyttelse
En zenerdiode kan fx bruges hvis et apparat er meget følsom overfor ændringer i spændingen - se billedet til højre. Zenerdioden er dog ikke særlig effektiv, da den ikke spærrer for strømmen. Den lader altså alt strømmen passerer - dette betyder at kredsløbet bruger strøm uanset om der er et apparat tilsluttet eller ej. Derfor kobles der ofte en modstand i serie med zenerdiode for at begrænse strømmen. Fordelen er dog at man opnår en meget stabil spænding der ikke variere særlig meget, uafhængig af temperatur eller strømforbrug. En anden ofte benyttet anvendelsesmulighed er som en spændingsreference.[2]