Kategori:Flip-flop

En latch (og i generelle træk også en flip-flop) bruges til at opbevare ét indgangssignal (1 bit), og blive ved med at sende det videre, selv efter at det oprindelige indgangssignal efterfølgende bliver fjernet. Latchen bliver ved med at give et udgangssignal, indtil et andet signal "fortæller" latchen til at ændre/nulstille sig selv til sit oprindelige stadie. Ved at sammensætte flere flip-flops kan man lave sekventielle kredsløb og skifteregistre, som benytter denne hukommelse. Flip-flops er selv sammensatte af gates og (til tider) delays.

Navnet latch bliver hovedsageligt brugt til hukommelses-elementer, mens clockede apparater bliver beskrevet som flip-flops. Det er dog op til diskussion hvad den specifikke forskel er, men ellers er det ikke noget at gå synderligt op i, og man kan roligt kalde dem alle for flip-flops, da de alle har den basalt samme funktion.

Det er vigtigt at se hvordan de individuelle flip-flops virker på databladet; mest af alt hvad gør indgangene i forhold til funktionen. Det vigtigste her er hvilken type man vælger, afhængigt af hvad det er for en funktion man vil realisere.

• En RS-flip-flop kan sættes og resettes med niveauer på indgangene.
• En D-flip-flop skifter kun når der sker skift på clock-indgangen, og så får den niveauet der er på D.
• En JK-flip-flop skifter kun når der sker skift på clock-indgangen, og her er der en større sammenhæng med J og K.
• En Toggle-flip-flop skifter kun når der sker skift på clock-indgangen, hvor T-indgangen bestemmer om den skal toggle eller stå stille.

Ud over grundtyperne kan de have forskellige egenskaber, som et reset-ben på en af de clockede typer, eller at skiftet sker på en negativ clock-impuls, i stedet for en positiv clock-impuls.

Det kan også være relevant at se på flip-floppens "Propagation delay time" - Tidsforsinkelsen fra at et clock-impuls går fra 0 til 1, og til at udgangssignalet skifter. Tager man ikke højde for denne, kan man nemt ende med et kredsløb, der ikke virker.